Født og opvokset i Skanderborg, nu bosat i Haderslev i Sønderjylland.
Jeg er uddannet Multimediedesigner med Content Creation som speciale.
Oprindeligt er jeg uddannet lærer, hvorfra jeg medtager mig nogle virkelig brugbare kompetencer og egenskaber som fx. formidlingskompetence, undersøgelseskompetence, evalueringskompetence, samt den faglige viden inden for dansk, engelsk og musik.
På det personlige plan er jeg positiv, nysgerrig, tålmodig, vedholdende og detaljeorienteret.
Jeg kan rigtig godt lide at være aktiv i form af forskellige sportsgrene som bla. løb, styrketræning og padel tennis.
Jeg rejser også meget og vil gerne opleve verdenen. Mit kamera er altid min tro følgesvend, når jeg rejser, fordi jeg interesserer mig for at tage billeder af både natur og kultur.
Min helt store passion er at synge og fortolke sange, som jeg engang imellem lægger ud på min Youtube kanal 🥳
Mine værdier
Ærlighed
Ærlig kommunikation ser jeg som en vigtig grundlæggende værdi i enhver relation. Den skaber tillid imellem os og åbner dørene for dybere forståelse og udvikling både fagligt og personligt.
Mod
For mig handler det at være modig om, at turde tage nogle chancer i livet. At turde satse på de mål, jeg drømmer om. At komme ud af min komfortzone og opleve, at jeg rent faktisk godt kan det, jeg sætter mig for at lære.
Sundhed
En sund krop og et sundt sind er den vigtigste søjle i min daglige livsstil. Det kommer først i rækken, for jeg tror på, at det altafgørende i at kunne opnå succes og trivsel i hverdagen. Jeg prioriterer motion, varieret kost og mentalt velvære for at kunne opretholde min energi i alt, hvad jeg gør.
Frihed
Frihed er dyrebar. Det er vigtigt for mig at tage ansvar for mit eget liv og beslutninger, og dermed skabe mulighederne til at kunne forfølge mine største drømme og mål i livet.
(Ud)dannelse
Jeg ser uddannelse og dannelse som en livslang rejse. Jeg er af natur et nysgerrigt væsen og ønsker at lære nyt og forbedre mig hver dag. Jeg søger aktivt muligheder for at udvide min viden og færdigheder og deler gerne mine erfaringer med andre, så vi kan vokse i fællesskab.