Introduktion

Josefine Wilkens (JW) er en ung guldsmed og smykkedesigner fra Vejle. Hun ønsker at blive en spiller på det digitale marked. 

For JW handler det ikke kun om at sælge smykker, det drejer sig også om at formidle sin unikke kreativitet og passion til potentielle kunder. 

Med JWs case vil vi udforske de tekniske-, design- og brandingaspekter, der er afgørende for at opbygge en vellykket webshop, der både kan fremvise og sælge hendes unikke håndlavede smykker, men også tiltrække kunder med en visuel fortælling om Josefine og håndværkets kunst og personlighed.

Mine roller

I dette projekt var min rolle at samarbejde med mit content creator team samt udviklingsteamet om at skabe en visuel behagelig samt brugervenlig webshop for Josefine Wilkens.

Jeg var en del af content creator teamet, som bla. stod for at arrangere og afholde photoshoots; både video og billeder blev skudt hos Guldsmeden i Vejle, men vi fik også skabt produktbilleder, som på en tiltalende måde, fremviser de udvalgte smykker.

Udviklingen af webshoppens design stod content creator teamet også for i samarbejde med udviklingsteamet.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver

Jeg arbejdede meget i Adobe photoshop og Premiere Pro, hvor billederne blev redigeret og videoen blev produceret.  

Med en video til webshoppens forside ville vi skabe en stemning og fortælling om JWs brand, som både viste personlighed og autencitet og samtidig gav et fængende førstehåndsindtryk. 

Med videoen ville vi invitere besøgende ind i JWs proces fra inspiration, skitse, materiale og proces.

Billederne afspejler tydeligt farverne fra naturen og produktbillederne har flere elementer med direkte forbindelse til naturen som sten, sand, tang, lava, blade og træ.

Der er desuden anvendt lertøj og keramik til fremstilling af miljø- og stemningsbillederne for at skabe et autentisk og ubearbejdet udtryk.

SoMe strategi

Som en vigtig del af vores marketing strategi, udarbejdede vi en content-kalender, så vi strategisk kunne planlægge, hvornår vi ville præsentere forskellige smykker, kampagner og sæsonrelaterede indlæg.

Vi skabte både en overordnet årskalender, men også en mere detaljeret plan for november og december måned.

Kalenderen er et redskab til, hvordan vi organisk kan formidle vores brandværdi og historie gennem indhold på rette tid og sted og sørge for, at der er en konsistent og professionel tilstedeværelse online.

Som virksomhed er det vigtigt at opretholde et ensartet visuelt udtryk og tone, hvilket er altafgørende for at opbygge et genkendeligt brand og et tillidsfuldt forhold til kunderne.

JW retter sit fokus mod en målgruppe, der aktivt benytter Facebook og Instagram som sociale medieplatforme, hvorfor disse platforme er blevet udpeget som primære kanaler til udsendelse af content, især op til lanceringen af webshoppen.